Efter nederlaget i Englandskrigene og statsbankerotten havde elendigheden under den store landbrugskrise 1818-1828 næppe været mere udbredt i mands minde.
Landsognene på Ærø udgjorde dengang hver sit fattigdistrikt. Pengene til sognets fattige kom fra kirkekassen, fra kirkeblokken og fra ”tavlen” (indsamlet under gudstjenesten med klingbøjtel²) samt fra beskatning af sognets jordbesiddere.
